Hvi sysle de saa travlt i Skive hist
Med Skuespil, Musik og Transparenter?
Hvi ordnes Højtidsstads? — O, det er vist
En Glædesdag — en Bryllupsfest, man venter.

Ja! — men forgjæves, ak, de ventede;
For Brudestads nu bæres Sørgeklæder.
Thi Brylluppet blev til Begravelse,
Og ved Liigbaaren Brudeskaren græder.

For Brudeseng en Grav den Brudgom faaer;
Liigfakkel blev den muntre Bryllupskjerte.
Der lyder Suk for Sang i Gildegaard;
Til Sorg omvendtes Glæden i hvert Hjerte.

Et Bryllupsvers var Digtet — det er gjemt;
Paa Risten det ved Myrthekrandsen findes.
Men derfor er vor Brudgom ej forglemt;
Paa anden Viis ham Sangeren vil mindes.

Et Sørgeflor han om sin Harpe slaaer:
Ombytter Plecteret med Marskalstaven.
Han uindbuden med i Følget gaaer,
Og af sig selv han synger over Graven.

Den Mand, for hvem saa mange Taarer runde,
Var i sit Liv af Taarer ingen Ven;
Thi stilled han og alle dem, han kunde.
Han glæded Andre her — Gud glæde ham igjen!