Stille fortabt, i Stedet for at skrive,
ruger han ud en Tankeskat,
griber den dog ikke, ser sin Time glide
og sin Skat forgaa.

Længe taalmodig har han smilt til Lykken,
sét den gaa frem, synke ned,
naar han en Dag smeder Guldet til sin Krone,
er hver Perle valgt.