Det lakker nu ad Aften brat,
Bliv hos os, Herre, Dag og Nat!
Lad Ordets Lys, din Lampe skiøn,
Uslukket fryde os i Løn!
Vor Tid er ond, som bedst du veed,
Giv du vor Tro Bestandighed,
Saa aldrig vorder os fravendt
Dit Guddoms-Ord og Sakrament!
Ophold din Kirke, Jesus sød!
Trods al vor Kulde, Søvn og Død,
Saa trindt om Lande Ordet dit
Maa flyve let og lyde frit!
O Gud, hvor det gaaer daarlig til!
Nu Fienden har paa Jord sit Spil!
Saa er din Kirke i Forfald,
Paa Secter meer veed Ingen Tal!
Nedstyrt de stærke Aanders Trop,
Som høit i Luften sværmer op,
Thi ellers gammel Christen-Tro
For Lærdom ny faaer aldrig Ro!
Det giælder jo dog, Herre Christ!
Vor Ære ei, men din forvist,
Staae derfor bi den lille Flok,
Som i dit Ord har evig Nok!

Ja, Ordet af din egen Mund,
Det er vort Skjold og Kirkens Grund,
O, lad derved, hvad saa end brast,
Til Døden troe os holde fast!
Ja, lad os leve i dit Ord,
Som dagligt Brød paa denne Jord,
Og fare op fra Graadens Dal
Med Sang til Himlens Fryde-Sal!