Holger Drachmann


Perler

Jeg bringer Dig Smykker, som Guldsmedens Haand
Har samlet fra Tid til Tid
Og kædet og knyttet tilsammen i Baand
Af yderste Evne og Flid;

Jeg bringer Dig Perler, det dyreste Sæt,
Som nogen kan ønske sig: -
De Taarer tilbage, som Du har grædt
I Stilhed ved Tanken paa mig.
225 Total read