Ved Vintertid vi gik i Havens Gange,
Der var ei Sang, der var ei Blomst ei Blad;
Men fra din Læbe lød de søde Sange,
Og Digterhjertet i dit Øie sad;
Det husker jeg og dybt mit Hjerte banker,
Din Harpe blinker, som et VerdensFyr,
Du bøier Hoved mildt i rige Tanker,
Udgrunder Livets store Eventyr.