Adam Oehlenschläger

14 November 1779 - 20 January 1850

Poesiens Sandhed

I braute med jer Poesie! Mon Legen
For voxne Børn er stærk, som Oldtidsegen?
Kan tomme Drøm i skiøre Digterpande
Vel maale sig og agtes med det Sande?

Historien, den er det Virkelige;
Dens Traditioner har lidt meer at sige:
Den holder sig kun til det Rette, Nøgne,
Som Digteren udpynte vil med Løgne."

Og om jeg nu beviste dig: en Digter
Den virkelige Sandhed mindre svigter,
End en Historiker — hvad blev da Svaret?
Og det har Tiden stedse dog erfaret.

Hvert Sagn fra gamle, selv fra nye Tider
Fordreiet blier; det mod Naturen strider,
At Hver bedømmer Daad paa samme Maade,
Thi Mennesket er Mennesket en Gaade.

Lad Tre fortælle dig, hvad hver erfared
Om samme Ting! Forskielligt aabenbaret
Har sig dog Sagen for dem alle trende;
Fortælleren i Sagnet I erkiende.

Og Handlingen — hvad er en ægte Handling?
Kun Aandens, Siælens, Villiens Forvandling
Til ydre Virkning; men hvad Aanden tænker,
Tidt skiules i den ydre Virknings Lænker.

Hvad giør nu Digteren? Mon han sig putter
I Larven ind, og fra det Ydre slutter?
Nei tværtimod, han virker fra det Indre,
Han lader Aanden giennem Daaden tindre.

Han ei bedrager dig, han tilstaaer gierne,
Hans egen Aand har lagt den rette Kiærne.
Halvgiort umodne Daad giør Ingen Ære;
Han viser meest: hvad Daaden burde være.

Saadan fremstiller han med Kunstens Stempel,
Hvad menneskeligt er, som skiønt Exempel
For alle Mennesker. Det er det Sande;
Og altsaa drømmer ei hans Digterpande.

Den Sandhed, hvorom ofte bliver talet,
Hvis Stræben og hvis Maal er Idealet,
Den er ei Løgn, den frygter ei det Nøgne,
Den blotter alle Smaalighedens Løgne.

Men tro dog ei, at med indbildske Fagter
Den sande Skiald Historien foragter!
Han skatter høit den Lærdom og den Grunden,
Hvorved det Virkelige selv blev funden,

Saa godt som det paa Jorden lod sig finde.
Ei Phantasie skal sig med Alt forbinde;
Og det kan Møien vel og Fliden lønne,
At finde store Stykker af det Skiønne.

Thi Mennesket sit Værd, sit Væsen prenter
I disse store, herlige Fragmenter;
Og Ertsen, som i Bierget den er æltet,
Er skiøn og lærerig, før den blev smeltet.
97 Total read